Archive for the press Category

Undertoner

| November 16th, 2009

Mikkel Meyer: Bacon

Af Jakob Lisbjerg | 16.11.09 | 5 kommentarer
Mikkel Meyer: Bacon

Mikkel Meyer: Bacon (2009)
Statler & Waldorf
Musikalske slægtninge: Burial, Sub Version

Der er sket en del rent musikalsk, siden Mikkel Meyer debuterede med sine jazzede elektronica-landskaber på sine første ep-udgivelser. 2009 har allerede set en enkelt albumudgivelse, Ka’ du lege?, fra det ordspillende samarbejdsprojekt MikkelModulererMarius – og hans seneste udgivelse er endnu tungere, idet Mikkel Meyer giver sit bud på dubstep anno Danmark 2009.

Hverken albumtitlen Bacon eller de ni numres titler skal tages specielt alvorligt. Mikkel Meyer har tilsyneladende dykket dybt ned i mormors kogebog, hvor både cover og titler må være hentet fra. Der er dog ingen Dansk Folkeparti-madkultur over dette album, der nærmere dufter dejligt internationalt. Hvis Bacon overhovedet skal give højere mening, er den nationalistiske kritik måske gemt lidt for godt.

Albummet præges hele vejen igennem af kontante beats og numre, hvor forvredne baslinjer præger og styrer musikkens gang. Mikkel Meyer arbejder med konstruerede forløb, hvor fremdrift, beats og stemning er alt. Det fungerer ikke optimalt i åbneren “Tatar”, der – som andet end en forsmag på resten af albummet – er for uengagerende.

Andet nummer er dog helt anderledes friskt: “Tunge” er et af tre numre, hvor Mikkel Meyer får vokalhjælp fra gæstemusikere. Non fra Shadowhuntaz leverer en mørk og dyster vokal til et måske lige lovligt ensformigt nummer, der dog er godt mørkt og med en indvoldsvridende bas, der er herligt uforudsigelig, som en cd der hopper.

I “Dyreryg” sættes tempoet mere i vejret – bassen er stadig stram og vrissen, mens knitrende beats og metalliske undertoner fylder ud kun afbrudt af et mellemstykke med Burial’ske drømmeekkoer. Også “Kotelet” minder lidt som den britiske dubstep-konges album Untrue, selvom Mikkel Meyers musik er meget mere simpel og ikke så apokalyptisk – faktisk er Bacon, når tempoet er højt, ganske ustenet og festligt.

Albummets bedste nummer må være det dancehall-inspirerede “Kokostoca”, der har Chidi Benz fra Tanzania på vokal. Her kan man næsten tale om et regulært hit med både vers og fastsiddende omkvæd, der bringer minder om Missy Elliott og Timbalands “Get Yr Freak On” fra 2000. Ligheden er dog minimal og nummeret ganske originalt.

Albummet lukker med tre på stribe. “Ostetærte” glider mere af sted end mange andre numre på Bacon. Her er det ikke bassen, der fungerer som primære rytme, men et ‘insisterende som et godstog’-beat trækker læsset, mens bassen får lov til at holde frikvarter. I “Flødebudding” leger Meyer mere med en melodisk basgang, der med små beats og klap krydres til en legesyg blanding, som sætter skub i fødder og numse. Desserten bliver en “Jordbærkage”, der – trods herlige eksperimenter med bas – dub-tungt og en smule rodet afslutter nirettersmenuen.

Uden de tre gæstevokalister havde Bacon været en lidt ensformig affære med numre skåret over samme ‘jeg vrider din bas’-læst. De tre numre med vokal bryder albummet op og tilføjer en ny dimension, og Mikkel Meyers fascination af beats og bas skinner dermed knap så kraftigt igennem. Han viser på Bacon en frisk og legesyg tilgang til dubstep-genren – en tilgang, som ikke på nogen måde lugter af dansk gris, men mere af international pork.

 

bacon_coverGaffa d. 14-11-2009

Anmeldt af: Jesper Buhl

Mikkel Meyer har en fortid i den jazzede ende af electronicaen, men nu har produceren kastet sig over dubstep, og det klæder ham faktisk at have mere kontante beats på menuen. Og en menu er det, hvor numre som det underholdende og hektisk dobbelttempo-dancehall-prægede Kokostosca, med den tanzanianske MC Chidi Benz, det groovy, basdrevne og rytmisk komplekse Flødebudding, det stemningsfuldt trioliserende Dyreryg og det på ingen måde sødmefulde Jordbærkage efterlader en god smag i munden, ikke på trods af, men netop fordi Mikkel Meyers beats er harske, fordi hans lydpalet er bittersyrlig, og fordi hans dundrende basgange masserer maveregionen udefra. Generelt er det stærke retter, Mikkel Meyer serverer, og det er kun den lidt uselvstændigt Burial-samplende Kotelet, der trækker en anelse ned. De internationale vokalister på de tre vokalnumre pynter derimod gevaldigt og formår på hver sin måde at føje nye dimensioner til musikken.

Skarpt skruet wordelektronika

| March 10th, 2009

Information

10. marts 2009
Skrevet af: Ralf Christensen

Spoken word-genren har i et stykke tid indgået et papirløst partnerskab med musik af forskellige observanser, og det er selvfølgelig frugtbart, når der fraterniseres på tværs af udtryksformer. Og helt fremragende bliver det i tilfældet Mikkel Modulerer Marius.

Når forfatteren Marius Nørup-Nielsen smutter over lydbølgerne, når han kinddanser med fadølskrus skummende over af elektronisk arvemasse og populærkulturelle referencer. Når programmøren Mikkel Meyer sætter sine betragtelige kundskaber i firspring og både skaber inderlig dub, hiphop, noise, triphop, glitch, electronica og slagfærdige pasticher over jazz, rock, ja, eurodance.

Sammen har de to herrer skabt noget, der befinder sig mellem hiphop, spoken word, musikrejse, ja, sågar radiodramatik. Det er skandaløst morsomt, skamløst sjofelt, kækt kulturkritisk, skarpt skruet uden om de mere selvhøjtidelige konventioner fra de to herrers respektive kunstneriske hoods. Forrygende wordtronica-med-mere.-rach

Mikkel Modulerer Marius: Ka’ du lege? (Geiger Records/VME)

http://www.information.dk/184985

Poetiske og sjove legekammerater

| February 26th, 2009

MMM_OMSLAG_FINAL

Information

26. februar 2009
Skrevet af: Helle Juhl Lassen
Man skal ikke forvente sig stor musik af MikkelModulererMarius. Ej heller stor poesi. Til gengæld får man et gennemkomponeret lydkunstværk af meget høj kvalitet. ’Ka’ du lege’ er et stærkt bud på ny audioPoesi

‘Ka’ du lege!?’ spørger Mikkel og Marius i munden på hinanden. Opfordringen skal tages bogstaveligt, for dét, man må indlade sig på, er netop en leg med sproglige og lydlige billeder. Duoens legesyge grundtone er ikke ekskluderende, den inddrager lytteren som aktiv legekammerat, og er afgjort en af styrkerne ved denne audiopoetiske debut.

En anden er, at albummet fungerer så godt i sin helhed. Pjatterierne er ikke tilfældige, men formet med og af en overordnet idé.

Sex, vold og politik

Ka’ du lege!? er frugten af et mangeårigt samarbejde mellem musikeren Mikkel Meyer og forfatteren Marius Nørup-Nielsen, alias MikkelModulererMarius.

Første gang de to producerede noget sammen, var i år 2000 til P1’s klangkunstprogram Lydmuren, som desværre ikke findes længere. Selv om meget musikalsk kildevand er løbet til siden da, kan man tydeligt genkende duoens genre- og mediemæssige udgangspunkt, lydcollagen eller radiomontagen.

De enkelte numre indføjer sig i en narrativ struktur, nogle er samlet i en slags klynger, hvor vi bevæger os fra singer-songwriterens loftsværelse (1-3) ud i københavneropgangen (4) og videre ud i byrummet (5-9) med pludselige afbræk til et medborgerhus i provinsen (10), til en romantisk seance (11-12) til et anti-nationalistisk opråb (13) for at slutte i et fantasirum á la dér, hvor vi begyndte. (14. ‘Bonusnummer’).

Bevægelsen formidles i et meget sanseligt sammenspil mellem ord og soundscapes. Man mærker udvidelsen af det fysiske rum og af bevidsthedens. Perspektiverne skifter og føjer sig til hinanden, bliver flere. Flere perspektiver på en gennemgående tematik, som kredser om sex, vold og politik.

Center og periferi

Både lydligt og tekstligt opererer duoen med en række dikotomier. Mest iørefaldende er den postkoloniale modsætning mellem center og periferi, herunder forholdet mellem det lokale, det nationale og det globale.

Dette kædes blandt andet sammen med en slags duel mellem natur og teknologi. Landidyllens muh, miav og fuglefløjt afløses af pornografisk stønnen og hårdt pumpende elektronisk musik. Duellen genfindes også i digterens stemme, den lyriske tone eller forholdemåde, som gennemspidder et hvert anstød til patos med ironi. For eksempel er det symptomatisk, at Nørup-Nielsen allerede i albummets første klynge (1-3) vrænger af den patetiske, metareflekterende digter, der sidder i sit elfenbenstårn og blandt andet besjæler en kat.

“Jeg har endelig stukket min pik op i solen / og kan give dig den som slikkepind / så du kan labbe varmen i dig / og dreje horisontkontrollen tilbage på punktet ‘Ingenting'”. Sådan hiver man sit selvhøjtidelige digterjeg ned på den profane jord. Slam.

Lydkunst af høj kvalitet

Genremæssigt er Ka’ du lege!? en sammensat størrelse. Måske med overvægt af rap og hiphop, men der er også masser af ørehængende pop på denne plade. Det ville imidlertid være synd at forvente stor musik af en konstellation som MikkelModulererMarius.

Nørup-Nielsen er hverken nogen stor sanger eller rapper, men han er en stærk entertainer, som tilfører både autenticitet og humor. Hans recitation trækker lyrikken frem i lydbilledet og fungerer som auditivt instrument på lige fod med Mikkel Meyers elektroniske værktøjskasse.

Ka’ du lege!? er hverken musik eller poesi, det er både musik og poesi, det er audioPoesi – et gennemkomponeret lydkunstværk af meget høj kvalitet.

Den største skandale er, at man ikke har ulejliget sig til at lave en lækker booklet med teksterne. Dem må man selv hente via hjemmesiden www.virkeligheden.info, og det er altså for uambitiøst, selv i en small-press-sammenhæng.

http://www.information.dk/183717

Lyd, leg og lyrik

| February 5th, 2009

MMM_OMSLAG_FINAL

Berlingske Tidende

Af Jeppe Krogsgaard Christensen
Torsdag den 5. februar 2009, 22:30

Charmerende rablerier

Artige kan man ikke beskylde musiker Mikkel Meyer og digter Marius Nørup-Nielsen for at være. MikkelModulererMarius, som de kalder sig, byder nemlig på 14 tracks, hvor laptop-programmeringer, akustiske instrumenter og keyboards blandes op med rablende og veloplagte vers, der et sted rappes, et andet synges og et tredje oplæses, som var det radioteater.

»Det er på ingen måde lydefrit«, siger Nørup-Nielsen i et af numrene, og det samme kan siges om albummet. Ikke alt sidder lige i lydskabet, men der er altså en broget charme over d’herrers ind- og udfald, som sikkert ryger på anlægget, når det avantgardistiske digterkollektiv Øverste Kirurgiske holder fest.

Og når »Ka’ du lege?« høres umiddelbart efter »Færden« og »Græsklart«, ja, så er det slående, hvor forskelligartet mødet mellem lyd og lyrik kan falde ud i 2009.

Gudskelov for det.

http://www.berlingske.dk/article/20090205/boeger/702050099/