Archive for February, 2009

Poetiske og sjove legekammerater

| February 26th, 2009

MMM_OMSLAG_FINAL

Information

26. februar 2009
Skrevet af: Helle Juhl Lassen
Man skal ikke forvente sig stor musik af MikkelModulererMarius. Ej heller stor poesi. Til gengæld får man et gennemkomponeret lydkunstværk af meget høj kvalitet. ’Ka’ du lege’ er et stærkt bud på ny audioPoesi

‘Ka’ du lege!?’ spørger Mikkel og Marius i munden på hinanden. Opfordringen skal tages bogstaveligt, for dét, man må indlade sig på, er netop en leg med sproglige og lydlige billeder. Duoens legesyge grundtone er ikke ekskluderende, den inddrager lytteren som aktiv legekammerat, og er afgjort en af styrkerne ved denne audiopoetiske debut.

En anden er, at albummet fungerer så godt i sin helhed. Pjatterierne er ikke tilfældige, men formet med og af en overordnet idé.

Sex, vold og politik

Ka’ du lege!? er frugten af et mangeårigt samarbejde mellem musikeren Mikkel Meyer og forfatteren Marius Nørup-Nielsen, alias MikkelModulererMarius.

Første gang de to producerede noget sammen, var i år 2000 til P1’s klangkunstprogram Lydmuren, som desværre ikke findes længere. Selv om meget musikalsk kildevand er løbet til siden da, kan man tydeligt genkende duoens genre- og mediemæssige udgangspunkt, lydcollagen eller radiomontagen.

De enkelte numre indføjer sig i en narrativ struktur, nogle er samlet i en slags klynger, hvor vi bevæger os fra singer-songwriterens loftsværelse (1-3) ud i københavneropgangen (4) og videre ud i byrummet (5-9) med pludselige afbræk til et medborgerhus i provinsen (10), til en romantisk seance (11-12) til et anti-nationalistisk opråb (13) for at slutte i et fantasirum á la dér, hvor vi begyndte. (14. ‘Bonusnummer’).

Bevægelsen formidles i et meget sanseligt sammenspil mellem ord og soundscapes. Man mærker udvidelsen af det fysiske rum og af bevidsthedens. Perspektiverne skifter og føjer sig til hinanden, bliver flere. Flere perspektiver på en gennemgående tematik, som kredser om sex, vold og politik.

Center og periferi

Både lydligt og tekstligt opererer duoen med en række dikotomier. Mest iørefaldende er den postkoloniale modsætning mellem center og periferi, herunder forholdet mellem det lokale, det nationale og det globale.

Dette kædes blandt andet sammen med en slags duel mellem natur og teknologi. Landidyllens muh, miav og fuglefløjt afløses af pornografisk stønnen og hårdt pumpende elektronisk musik. Duellen genfindes også i digterens stemme, den lyriske tone eller forholdemåde, som gennemspidder et hvert anstød til patos med ironi. For eksempel er det symptomatisk, at Nørup-Nielsen allerede i albummets første klynge (1-3) vrænger af den patetiske, metareflekterende digter, der sidder i sit elfenbenstårn og blandt andet besjæler en kat.

“Jeg har endelig stukket min pik op i solen / og kan give dig den som slikkepind / så du kan labbe varmen i dig / og dreje horisontkontrollen tilbage på punktet ‘Ingenting'”. Sådan hiver man sit selvhøjtidelige digterjeg ned på den profane jord. Slam.

Lydkunst af høj kvalitet

Genremæssigt er Ka’ du lege!? en sammensat størrelse. Måske med overvægt af rap og hiphop, men der er også masser af ørehængende pop på denne plade. Det ville imidlertid være synd at forvente stor musik af en konstellation som MikkelModulererMarius.

Nørup-Nielsen er hverken nogen stor sanger eller rapper, men han er en stærk entertainer, som tilfører både autenticitet og humor. Hans recitation trækker lyrikken frem i lydbilledet og fungerer som auditivt instrument på lige fod med Mikkel Meyers elektroniske værktøjskasse.

Ka’ du lege!? er hverken musik eller poesi, det er både musik og poesi, det er audioPoesi – et gennemkomponeret lydkunstværk af meget høj kvalitet.

Den største skandale er, at man ikke har ulejliget sig til at lave en lækker booklet med teksterne. Dem må man selv hente via hjemmesiden www.virkeligheden.info, og det er altså for uambitiøst, selv i en small-press-sammenhæng.

http://www.information.dk/183717

| February 19th, 2009

MikkelModulererMarius
Ja ja ja nu kommer jeg.. øh! vi, Nej, den.. Release på MikkelModulererMarius plade “Ka’ du lege!?”, med Rosa Lux og Carl Emil som backing DJ-kor. d. 19 februar kl. 20.00. Ritz, Viktoriagade 22, Cph.
http://www.facebook.com/home.php?#/event.php?eid=47418372099

| February 8th, 2009

Mikkel Meyer
Mikkel Meyer tager på spøgelsesjagt, med en supersurround lydinstallation i forbindelse med udstillingen “No Place To Hide” på Skive Kunstmuseum fra d. 8 februar til 13 april. Skive Kunstmuseum, Havnevej 14 Skive.
http://www.skivekunstmuseum.dk

Lyd, leg og lyrik

| February 5th, 2009

MMM_OMSLAG_FINAL

Berlingske Tidende

Af Jeppe Krogsgaard Christensen
Torsdag den 5. februar 2009, 22:30

Charmerende rablerier

Artige kan man ikke beskylde musiker Mikkel Meyer og digter Marius Nørup-Nielsen for at være. MikkelModulererMarius, som de kalder sig, byder nemlig på 14 tracks, hvor laptop-programmeringer, akustiske instrumenter og keyboards blandes op med rablende og veloplagte vers, der et sted rappes, et andet synges og et tredje oplæses, som var det radioteater.

»Det er på ingen måde lydefrit«, siger Nørup-Nielsen i et af numrene, og det samme kan siges om albummet. Ikke alt sidder lige i lydskabet, men der er altså en broget charme over d’herrers ind- og udfald, som sikkert ryger på anlægget, når det avantgardistiske digterkollektiv Øverste Kirurgiske holder fest.

Og når »Ka’ du lege?« høres umiddelbart efter »Færden« og »Græsklart«, ja, så er det slående, hvor forskelligartet mødet mellem lyd og lyrik kan falde ud i 2009.

Gudskelov for det.

http://www.berlingske.dk/article/20090205/boeger/702050099/