Skarpt skruet wordelektronika

| March 10th, 2009

Information

10. marts 2009
Skrevet af: Ralf Christensen

Spoken word-genren har i et stykke tid indgået et papirløst partnerskab med musik af forskellige observanser, og det er selvfølgelig frugtbart, når der fraterniseres på tværs af udtryksformer. Og helt fremragende bliver det i tilfældet Mikkel Modulerer Marius.

Når forfatteren Marius Nørup-Nielsen smutter over lydbølgerne, når han kinddanser med fadølskrus skummende over af elektronisk arvemasse og populærkulturelle referencer. Når programmøren Mikkel Meyer sætter sine betragtelige kundskaber i firspring og både skaber inderlig dub, hiphop, noise, triphop, glitch, electronica og slagfærdige pasticher over jazz, rock, ja, eurodance.

Sammen har de to herrer skabt noget, der befinder sig mellem hiphop, spoken word, musikrejse, ja, sågar radiodramatik. Det er skandaløst morsomt, skamløst sjofelt, kækt kulturkritisk, skarpt skruet uden om de mere selvhøjtidelige konventioner fra de to herrers respektive kunstneriske hoods. Forrygende wordtronica-med-mere.-rach

Mikkel Modulerer Marius: Ka’ du lege? (Geiger Records/VME)

http://www.information.dk/184985

Comments are closed.