you.jpg

Politiken

Mikkel Meyer og Andreas Ugorskij, der til daglig spiller i Klezmofobia, har flere gange optrådt i danske kirker. Kirkekoncerterne er råmaterialet bag deres album ‘Healing Beats’.

Ditte Giese Af Ditte Giese

3. sep 2007 kl. 13:05

Når laptopmusiker Mikkel Meyer og Andreas Ugorskij, der også spiller i folkemusikorkestret Klezmofobia, inviterer til kirkekoncert, er det en fin og følsom oplevelse.

Deres optrædener i Vor Frue Kirke og Trinitatiskirken danner grundlag for ’Healing Beats’, der kommer i håndlavet stofcover i kun 200 eksemplarer.

Musikken er skabt til det moderne kirkerum, hvor storbyens beboere kan pleje tømmermænd og fortravlet sjæl med et indspark inderlighed og ro. Trods titlen er der ingen ’beats’ i musikken, der arbejder med hvælvingernes sus og lange efterklang.

En vibrerende tilstedeværelse
De akustiske toner fra Ugorskijs guitar og harmonika bliver klippet i stykker og samlet igen i Meyers laptop. Hist og her kan man høre live-elementer som skramlen og fodtrin, der genererer nysgerrighed og indre forestillinger.

Ellers sker der meget lidt på denne plade, hvor man savner overraskelse eller afvigelse fra det stramme koncept, der nok besidder en vibrerende tilstedeværelse, men manglende udvikling. Men kan man lukke øjnene og åbne sanserne, er der noget at hente.

Comments are closed.