bacon_coverGaffa d. 14-11-2009

Anmeldt af: Jesper Buhl

Mikkel Meyer har en fortid i den jazzede ende af electronicaen, men nu har produceren kastet sig over dubstep, og det klæder ham faktisk at have mere kontante beats på menuen. Og en menu er det, hvor numre som det underholdende og hektisk dobbelttempo-dancehall-prægede Kokostosca, med den tanzanianske MC Chidi Benz, det groovy, basdrevne og rytmisk komplekse Flødebudding, det stemningsfuldt trioliserende Dyreryg og det på ingen måde sødmefulde Jordbærkage efterlader en god smag i munden, ikke på trods af, men netop fordi Mikkel Meyers beats er harske, fordi hans lydpalet er bittersyrlig, og fordi hans dundrende basgange masserer maveregionen udefra. Generelt er det stærke retter, Mikkel Meyer serverer, og det er kun den lidt uselvstændigt Burial-samplende Kotelet, der trækker en anelse ned. De internationale vokalister på de tre vokalnumre pynter derimod gevaldigt og formår på hver sin måde at føje nye dimensioner til musikken.

Comments are closed.